Vækst og forfald

hob_PLAKAT

På den kommende udstilling i Vestmøns kulturhus Hårbøllehuset på møn kan man se værker af billedkunstnerne Kristina Ask og Christian Hillesø. Udstillingen består primært af grafik, tegning og collager lavet specifikt til denne udstilling, og betragtes af de to kunstnere som en samlet installation. Under overskriften Vækst & Forfald bearbejdes nogle af de dominerende kræfter, som er på spil i samtiden – set fra et på en gang samfundspolitisk og biologisk perspektiv! Med andre ord, studier af og noter om politik og liv. Vækst og forfald er to modsatrettede og dog uadskillelige bevægelser, som hele tiden kan observeres omkring os. Udstillingen vil – i modsætningen til de to begreber – være sort/hvid, dog med alle de nuancer dette indebærer.

Alle er velkomne til fernisering lørdag den 5. juli kl. 13.00.

Vækst & Forfald
Kristina Ask og Christian Hillesø
Hårbøllehuset
Vindebækvej 48
4792 Askeby

Udstillingen kan ses frem til 3. august, tir-søn kl. 11-16

Hårbøllehuset hjemmeside er http://www.harbollehuset.dk/