Breaking the news 2.0

BREAKING THE NEWS 2.0

breakNorrekor1

Resten af marts vil man i vægavisen, der er placeret på Vollerupgade ved Hårbøllevej, kunne få indsigt i en aktuel debat om opstilling af vindmøller.

Kunstnerne Finn Thybo Andersen & Kirsten Dufour kommenterer på vindmølleprojektet ved Nørrekær i Nordjylland, hvor en af Danmarks mest omfattende vindmølleprojekter er i gang. Lokale kræfter argumentere for, at handle fremadrettet og visionært: Pointen er, at udnyttelsen af vind – som der er meget af i Danmarks forblæste udkanter – burde komme til gavn, hvor møllerne opstilles. ‘Fremfor at lukke ned for beboelse burde overskydende resourcer anvendes til, at skabe mulighed for bæredygtig bosætning’, udtaler kunstnerne Finn Thybo Andersen & Kirsten Dufour, som er inviteret af margin til at præsentere deres syn på den lokale problematik. Slaget står i dette tilfælde mellem lokale beboere og det svenske firma Wattenfall. ‘Her er et eksempel på, at udnyttelsen af klodens resourcer bliver gjort til en købmandsforretning, hvis overskud fjernes fra kilden.

breakNorrekor2

Pol_debat220115

pol_debat_270115

Vattenfall__Nordjyske_feb2015

 

 

Breaking news 1

Afholdelsen af en ny Kunstbiennale: Nørrekærbiennalen i vort lokalområde. Den blev afholdt den 7.–10. august 2014 på et lille stykke jord på 625 m2 med positionen N 56° 59′ 55′′ E 009° 19′ 33,7. Det ligger for enden af en mark på ‘de lade jorder af gammel hævet jordbund’. På en nærvedliggende skrænt, som er den gamle kystlinie, har der ligget en bronzealderboplads. Stedet er indviet af kunstnergruppen N55 i år 2000, som en del af projektet LAND. Se: n55.dk/land.html.

Nørrekærbiennalen ligger som en lille enklave, en kommentar, midt i det udstrakte industrialiserede kulturlandskab. Foruden tidligere etablerede værker – et ‘tårn’ af Karin Lorentzen og et ‘Fortov med bænk og lygtepæl’ af Thomas Østergaard – blev der i 2014 bygget en ‘Samisk gamme’ på en workshop under ledelse af en norsk bygmester, et ‘Toilet Obscura’ (en kombination af et Camera Obscura og et das) af den svenske landbrugs- og kunstnergruppe Kultivator, en energiforsyning med en minivindmølle og solceller, der forsyner lygtepæl og gamme med strøm ved Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, ‘2 vilde æbletræer’ fra LAND N57° 10`43,3” E 010° 05`13,1” af Mogens Otto Nielsen & Jytte Cramer, installationen ‘Plant et sprog’ af tyrkiske bøger med indlagte og plantede tyrkiske frø af Gerd Laugesen. Desuden afholdtes et seminar med en række oplæg samt en Artist Talk med fiskesuppe med vilde urter af de norske billedkunstnere Søssa Jørgensen & Geir Tore Holm. Nørrekærbiennalen 2014 var et tværfagligt nordisk projekt med deltagere fra Norge, Sverige og Danmark, af samere, lokale beboere, kunstnere, litterater, fiskere, videnskabsmænd, landmænd, håndværkere, m.m. Bag Nørrekærbiennalen står en komité bestående af billedkunstnerne Finn Thybo Andersen, Kirsten Dufour, Tine Tvergaard & Thomas Østergaard og kuratorerne Katrine Skovgaard & Hilde Mehti (Kirkenes, Norge). Se: norrekaerbiennalen.dk.

Breaking news 2

I Nørrekær Enge omkring LAND bliver jorden opkøbt og sammenlagt til stordrift. De levende hegn bliver nedlagt for at bane vej for det industrielle landbrug. De mindre gårde og husmandsbrug bliver nedlagt. Jorden bliver opkøbt og bygningerne revet ned. Resultat: området bliver lagt øde og affolket.

Breaking news 3

Den allerede etablerede vindmøllepark, Nørrekær Enge Vindmøllepark, på 13 stk. 2,3 MW 130 meter høje møller, som i forvejen er landets største vindmøllepark, er planlagt kraftigt udvidet i de kommende 3 år med 37 nye 150 meter høje møller på 3 MW. Vindmølleparken ejes af Vattenfall, som ejes 100% af den svenske stat. For at gøre plads til vindmølleparken er der allerede opkøbt og nedlagt 12 gårde til overpris af Vattenfall. Landsbyen Bollerup er ved at forsvinde fra landkortet allerede før udvidelsen af vindmølleparken er vedtaget i Vesthimmerlands og Ålborg Kommune. Resultat: området bliver lagt øde og affolket. Den svenske stat vil efter vore beregninger tjene 65 millioner kr. pr. år til Vattenfall og grundejerne. Vi ved, at en enkelt lodsejer er blevet tilbudt 3 millioner kroner for tilladelse til at stille en mølle op. Tilbudet blev afslået. Der har været folkelige protester med læserbreve i den lokale ugeavis, Vesthimmerlands Folkeblad, samt underskriftindsamlinger.

Breaking news 4

I 2014 er der ikke givet en eneste tilladelse til opsætning af husstandsmøller i Danmark. Afslag fra Vesthimmerland kommune for tilladelse til opstilling af husstandsmølle på Vesterkærsvej 110 blev givet med begrundelsen: Den ville skygge for Vindmølleparken i Nørrekær Enge.

Breaking news 5

Alternativer er almentejede vindmølleparker rejst med folkelig accept. Overskuddet bruges lokalt til at udvikle Udkantdanmark med virksomheder og arbejdspladser. Vindkraft er Udkantdanmarks største resource.